Gå til hovedindhold

Se Kiel tage afgørende skridt mod titlen

Se Kiel tage afgørende skridt mod titlen

Af: Ritzau

I dag er dagen for Kiel. Det er nu, de kan tage det afgørende skridt mod det tyske mesterskab.

Med en sejr tirsdag over Hannover-Burgdorf kan THW Kiel tage et afgørende skridt mod det tyske mesterskab. To point og en markant målscore skiller nemlig dem fra Rhein-Neckar Löwen på andenpladsen.

  • Det er det eneste bump på vejen tilbage for Kiel, og det er et bump, de skal kunne overkomme til trods for deres skuffende resultat i weekenden, siger TV3 SPORTS håndboldekspert Joachim Boldsen.

Her henvises der til weekendens Champions League Final4-stævne, hvor man sluttede sidst af de fire hold.

  • Skuffelsen i weekenden var meget kendetegnende for deres sæson. De røg også ud af den tyske pokalturnering allerede før final4-finalestævnet og havde vanskeligheder i begyndelsen af sæsonen. Derudover har de bare ikke været så suveræne, som vi har været vant til at se dem, siger Boldsen og tilføjer.

  • De har haft problemer med at spille nye spillere ind som Domagoj Duvnjak og Joan Cañellas, og mange spillere har haft svært ved at finde ind i konceptet.

  • Og så har skader på målmandspositionen gjort det svært for dem, selvom det med danske briller har været godt, fordi det så har givet minutter til Kim Sonne.

Aftenens spillerunde er den næstsidste, og den kan du følge fra klokken 20.10 på TV3 SPORT 1, mens du kan se sidste spillerunde i Bundesligaen fredag fra klokken 19.55, hvor vi først viser Kiel -- Lemgo på TV3 SPORT 2 og fortsætter med Magdeburg -- Rhein-Neckar Löwen klokken 22.

Andre gode nyheder