Gå til hovedindhold

Kiel satte dyrt point til i Hannover

Kiel satte dyrt point til i Hannover

Af: Ritzau

De 20 dobbelte tyske mestre fra THW Kiel satte et rigtig dyrt point til i weekendens udebanekamp mod Hannover i pointdeleren, der endte 30-30.

Topstriden i bundesligaen begynder for alvor at stramme til.

Hvert point tæller i kampen om at løfte det tyske mesterskab, der siden 2012 er blevet hjemtaget af THW Kiel.

I weekenden måtte René Toft Hansens stjernespækkede Kiel-mandskab kæmpe uventet hårdt for pointene mod Hannover, som de ikke har sat point til i de seneste 14 opgør fordelt over de sidste syv år.

Jævnbyrdigheden efter første halvlegs stilling på 14-14 fortsatte blot i anden halvleg, hvor ingen af holdene formåede at stikke alvorligt fra.

Derfor sluttede sagerne uden en vinder og med et resultat på overraskende 30-30.

Nikolaj Jacobsens Rhein-Neckar Löwen indtager fortsat førstepladsen med 42 point for 24 kampe, mens Flensburg-Handewitt halser lige efter med 40 point.

Tredjepladsen bestrides af THW Kiel med 39 point -- men de har dog en kamp mindre i baghånden.

Christian Dissinger blev kampens suveræne topscorer med 11 mål, mens Sven-Sören Christophersen, Mait Patrail og Joakim Hykkerud hver blev Hannovers mest scorende med hver fem fuldtræffere.

Den danske landsholdsfløj Casper U. Mortensen bød ind med tre mål.

Andre gode nyheder