Rasmussen: Fornærmende ringe spansk indsats

Af: Ritzau
Lars Rasmussen revser det spanske herrelandsholds præstation under EM-finalen, som han kalder for fornærmende ringe og decideret pinlig.
På dagen lignede det ikke et spansk landshold, der mentalt magtede opgaven at stille op som modstander i EM-finalen.
Uden engagement, vilje og tro på tingene trissede de spanske favoritter ind til deres fjerde EM-finale gennem tiden, som de senere gik hen og tabte til et sprudlende tysk mandskab.
Ringkøbing-cheftræneren Lars Rasmussen havde ikke lige frem rullet de positive gloser frem over Spaniens præstation under de 60 finaleminutter.
-
Det kan simpelthen ikke passe, at man spiller en EM-finale, hvor man ikke er 100.000 procent topmotiveret. Det så ud som om, spanierne ikke var til stede. De virkede og så fuldstændig ligeglade ud, indleder han overfor tv3sport.dk.
-
På mange måder var det en historisk finale, som også var en kedelig finale forstået på den måde, at Spanien aldrig nogensinde kom ordentligt i gang.
Da haluret rundede de 45 minutter og 40 sekunder kom Spaniens målscore op på det første tocifrede antal.
Det vidnede om et spansk landshold, der leverede langt, langt under niveau, hvor de fik som fortjent, siger Lars Rasmussen.
-
For spillere på det verdensklasseniveau skal de ikke brænde så meget, som de gør. Det er vel pinligt, at de først laver deres 10. mål, da der er spillet 45 minutter. Det er bare ikke godt nok.
-
Spanien spillede langsomt, og de blev hele tiden stoppet i deres spil, fordi de søgte ind i midt-zonen, hvor tyskerne bare er bedst. Men det var stinkende ringe, og dernæst fulgte der er en attitude, som var de komplet ligeglade. Det var meget, meget mærkeligt.
Kun én spansk profil kunne reelt være sin indsats bekendt -- tometer-manden og klassekeeperen Arpad Sterbik reddede sine landsmænd for den helt store ydmygelse.
-
Sterbik står en absolut fantastisk kamp, hvor han er oppe omkring de 50 procent. Man tør vel ikke at tænke, hvordan satan det var gået, hvis han ikke havde stået på det niveau. Så ville det nok have været en gentagelse af VM-finalen i 2013, hvor Danmark tabte med 15 mål-
-
Alt i alt en meget ringe og fornærmende indsats af det spanske landsholds. Lige fra niveauet til det sportslige til attituden. Man kunne se med det samme, at det var tyskerne, der ville vinde den finale, slutter han.
Spanien tabte finalen 24-17 efter en pausestilling på 10-6.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk








