Boldsen: Umuligt at forudsige EM-finalen

Af: Ritzau
Kendetegnet ved EM-slutrunden i Polen har Joachim Boldsen meget svært ved at pege på, hvem der søndag aften løber med guldet.
Spanien eller Tyskland?
Spørgsmålet er egentlig simpelt og til at forstå -- men det er meget vanskeligt at svare på.
For når EM-guldet søndag skal uddeles er det nærmest umuligt at forudse, hvis hænder gulmedaljerne havner i, siger Joachim Boldsen.
-
Hvis jeg vidste, hvem der vandt, kunne jeg tjene mange penge på det. Men nej. Spanien er jo favoritter til at være blandt de fire bedste under alle omstændigheder, men de har ikke været overlegne på noget tidspunkt, indleder han overfor tv3sport.dk.
-
De spanske spillere har egentlig ikke gjort mere, end hvad de egentlig skulle. Det er i og for sig også imponerende. De er sgu bare rutinerede, men hvis tyskerne kommer med den gejst og deres taktiske formåen, så kan de også godt vinde.
Ergo finalen er pivåben.
Spaniens fordel er, at langt størstedelen af profilerne har prøvet at vinde mangt og meget på den internationale håndboldscene.
En stribe af landsholdsstjernerne var med, da holdet hjemtog VM-guldet for tre år siden på hjemmebane, men omvendt har det unge, tyske mandskab også sine fordele at trække på, vurderer Boldsen.
-
Vi kan forvente os en kamp, hvor det kan blive udslagsgivende, at Spanien absolut har prøvet at stå i disse situationer, hvor de også har vundet det, der var større.
-
Men samtidig kommer tyskerne med en sult, og så har de igen alt at vinde. Det har de haft stort set i hver eneste kamp, så EM-finalen er rimelig åben med Spanien som meget lille favorit på papiret, slutter han.
Guldbraget fløjtes op klokken 17.30 i Krakow, hvor Norge og Kroatien forinden dyster om bronzemedaljerne.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk








