Rasende BSV-profil: Lyst til at smadre det hele

Af: Ritzau
På engagement, intensitet og fight var Nordsjælland Håndbold BSV overlegne, og derfor tabte midtjyderne overraskende 30-26 her til aften, forklarer stregspiller Rasmus Jensen.
Det er bare sådan noget, der ikke må ske.
Topholdet fra Bjerringbro-Silkeborg kunne have erobret førstepladsen i Boxer Herreligaen med en forventet sejr over ligaoprykkerne fra Nordsjælland Håndbold her til aften. Men stik mod alle odds forlod midtjyderne kampen med bøjede hoveder, blikket fast rettet ned mod halgulvet og med et nederlag i bagagen.
-
Selvfølgelig skal vi vinde den her. Nu står jeg her, og ønsker, der var en kamp igen i morgen, så vi kan vise, at vi er bedre end det her, indleder Rasmus Jensen overfor tv3sport.dk, og raser videre:
-
Jeg står med en følelse af, at ville smadre det hele. Jeg er bare så skuffet.
I store perioder af det højspændte opgør udstillede Nordsjælland Bjerringbro-Silkeborg, som alt andet end et tophold.
Men det var ikke, fordi lysten ikke kom til udtryk i Silkeborg-spillernes øjne, forsikrer Rasmus Jensen.
-
Jeg vil ikke sige, det er manglende lyst, vi udstråler. På intensitet, engagement og fight var de bare bedre på samtlige pladser. Vi vil rigtig gerne det her, og vi har høje ambitioner om os selv, og det forpligter også sådan en mandag som i dag, påpeger han.
-
Men vi lykkedes slet ikke med vores ting i dag. På papiret ved vi jo godt, at vi har mere kvalitet og rutine end dem, og det får vi slet ikke vist.
Dog skal Rasmus Jensen og co. ikke hænge alt for længe med mulen, da der om præcis én uge venter en dødvigtigt pokalkamp mod topholdet fra GOG Håndbold.
-
Efter kampen brugte Peter (Bredsdorff Larsen cheftræner red.) meget bestemte ord, han er ikke typen, der råber højt. Han sagde, at er vi der ikke 100 procent, så taber vi til alle hold.
-
Vi jagter den her stabilitet og det topniveau, som vi kæmper for at finde frem til hver træning og kamp. Vi skal bare finde det, og forberede os optimalt til GOG-kampen, slutter den stærke stregspiller af.
Nederlaget til Nordsjælland Håndbold var Bjerrringbro-Silkeborgs tredje i denne sæson.
Pokalkvartfinalen mod GOG Håndbold bliver spillet om en uge på det sydfynske.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dkRitzau
netvagtonside@viasat.dk







