Polsk storskytte korsbåndsskadet

Af: Ritzau
Den polske landsholdsskytte Alina Wojtas er formentlig færdig for resten af året. En korsbåndsskade sætter den høje Larvik-back ude af spillet i otte til 12 måneder.
Alina Wojtas fik den værst tænkelige besked, efter hun landede skævt ned på sit venstre knæ i forbindelse med en tackling i Champions League-kvartfinalen mod tyske HC Thüringer.
Efterfølgende MR-scanninger har nemlig vist, at korsbåndet i venstre knæ er revet over, hvorfor en lang pause uden for håndboldbanen venter. Det skriver Larvik HK på klubbens hjemmeside.
-
Det er først og fremmest vældig trist for Alina, men selvfølgelig også for holdet, fortæller cheftræner Ole Gustav Gjekstad.
-
Alina har været udsat for hårde tacklinger gennem hele sæsonen både ude og hjemme, hvor det i de fleste tilfælde ikke har fået en følgestraf. Det kommer ikke som den store overraskelse. De store stjerner bliver bedømt efter et andet regelsæt, mener han.
Selvom de 17. dobbelte norske mestre altså må klare sig uden Alina Wojtas i de næste mange kampe, så fortsætter den norske storklub med at levere fine resultater.
I går udspillede Larvik HK tyske HC Thüringer i kvartfinale-returopgøret. Her vandt de norske jenter med de knusende cifre på 36-18, og er på sikker vis videre til Final4-stævnet i Budapest.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk








