Gå til hovedindhold

Officielt: Mads Øris Nielsen til Skive fH

Officielt: Mads Øris Nielsen til Skive fH

Af: Ritzau

Det er en ordentlig profil, som 1. divisionsklubben Skive fH har sikret sig i landsholdsspiller Mads Øris Nielsen.

33-årige Mads Øris Nielsen skifter Bjerringbro-Silkeborg ud med 1. divisionsklubben Skive fH. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Mads Nielsen har både været med til slutrunder for det danske herrelandshold og spillet Champions League med BSV, men et civilt deltidsjob i Jyske Bank passer bedre sammen med Skive end barndomsklubben.

  • Netop det med arbejde har betydet meget for mig. Familien ville gerne blive i Silkeborg, og så har Skive fH hjulpet mig med at få arbejde i Jyske Bank. Nu skal jeg jo i gang med et civilt arbejde, og den her model passer mig fint. Samtidig ligger Skive jo i en rimelig køreafstand fra Silkeborg, siger Mads Øris Nielsen til klubbens hjemmeside.

Skive fH's træner, Simon Sørensen, glæder sig også over, at klubben er i stand til at hente en stor kapacitet som Mads Nielsen.

  • Det glæder mig, at vi har kunne finde en sammensætning, så en spiller af Mads´ kaliber har takket ja til at spille for os i næste sæson. Med Mads får vi tilført en spiller med stor kvalitet og en masse rutine fra allerhøjeste niveau. Hans præstationer gennem sin lange karrierer i Bjerringbro fH, BSV i håndboldligaen og Champions League, samt to slutrunder med landsholdet taler for sig selv. Med Mads får vi tilført mere fysik og skudkraft i vort angrebsspil, hvilket vi især har manglet i sidste sæson, siger Simon Sørensen.

Mads Nielsen tiltræder den 1. juli på en et-årig kontrakt.

Andre gode nyheder