Officielt: Aalborg henter Aron Palmarsson
Af: Christian Winther Johansen
Aalborg Håndbold har tirsdag præsenteret den islandske håndboldstjerne Aron Palmarsson fra sommeren 2021.
Palmarsson kommer til Aalborg fra FC Barcelona på en tre-årig kontrakt.
-Jeg ser det som en virkelig spændende udfordring, og jeg glæder mig utroligt meget til at tørne ud for Aalborg Håndbold. Klubben har gjort det virkelig godt i mange år, og jeg har hørt meget positivt om miljøet og omgivelserne - det ser jeg frem til at blive en del af. Jeg er stadig topmotiveret og meget sulten efter at vinde flere titler, siger Aron Pálmarsson til klubbens hjemmeside.
Aron Palmarsson kom til Kiel fra Island i 2009, hvor han tilbragte seks år, inden hans spillede to sæsoner i Veszprem. Siden 2017 har han spillet i FC Barcelona.
Palmarsson er den seneste i en række prominente navne, der slutter sig til Aalborg Håndbold. Til sommer kommer også svenske Jesper Nielsen og norske Kristan Bjørnsen til klubben, inden Mikkel Hansen i sommeren 2022 vender hjem til Aalborg og dansk ligahåndbold.
Christian Winther Johansen
christian.winther.johansen@nentgroup.com










