Gå til hovedindhold

Da Boldsen gik amok over Mikkel Hansen-sammenligning under VM: 'Det er fuldstændig HJERNEDØDT'

Af: Christian Winther Johansen

Nok er der halvandet år til, at Mikkel Hansen lander i Danmark som ny spiller i Aalborg Håndbold. Men de seneste 24 timer har vist, at den danske superstjernes ankomst er en af de største sportshistorier i det endnu spæde 2021.

Den danske VM-helt er fortsat en af verdens absolut bedste spillere. Det vil han formentlig også være, når den danske håndboldliga igen får glæde af ham i sommeren 2022, hvor vi forhåbentlig kan se noget af det høje niveau, Hansen viste i januar, da Danmark blev verdensmestre.

Og apropos VM, så er Mikkel Hansen en af de spillere, der sætter barren for, hvem man gerne vil sammenlignes med som fremadstormende håndboldtalent.

Portugisiske André Gomes blev op mod VM sammenlignet med netop Mikkel Hansen. Og det kom det norske VM-studie for øre, hvor TV3 SPORTs Joachim Boldsen var ekspert under slutrunden.

Og han var LANGT FRA imponeret over den sammenligning. Gense studiet fra vores norske kolleger øverst i artiklen, hvor Joachim Boldsen er lige ved at kløjes i kaffen inden, han går bananas over sammenligningen.

Mikkel Hansen skal i aktion for PSG i Champions League både på tirsdag og torsdag. Tirsdag møder PSG det polske storhold Kielce klokken 18.45, og den kamp kan du se på Viaplay og TV3 MAX.

Torsdag møder PSG så tyske Flensburg-Handewitt klokken 20.45, og den kamp kan du ligeledes se på Viaplay og TV3 MAX.

Mikkel Hansens kommende klub Aalborg skal også i aktion i Champions League på torsdag. Her møder aalborgenserne ukrainske Motor klokken 17.00, og kampen kan ses på Viaplay.

Andre gode nyheder