Nordsjælland-helt: Vores tro er altafgørende

Af: Ritzau
At Nordsjælland Håndbold hjemme i egen hule ville sønderbanke guldkandidaterne fra Bjerringbro-Silkeborg med 30-26, havde nok de færreste jubeloptimister turde sætte næsen op efter
Men det var altså scenariet efter de 60 færdigspillede minutter i FrederiksborgCentret mandag aften i Hillerød.
Som vilde løver tæmmede de neon-grønne underdog-nordsjællændere topholdet fra Midtjylland, og klædte dem nærmest fuldstændig af foran en propfuld arena.
8-1, og 9-3 var føringer som BSV normalt ville indlede med at være foran i sådan en kamp -- ikke desto mindre udraderede Nordsjælland deres direkte modstander i kampens indledning, fortæller keeper Kristian Pedersen.
- Det bliver svært for BSV at lave mål. Vi står godt kompakt i forsvaret, og det gør det svært for dem at lave målene, som de normalt står udefra ,og klapper ind i rusen. De får en chokstart, og det bliver svært for dem at komme tilbage igen, indleder han overfor tv3sport.dk.
Netop kampen med BSV var et opgør, som man i Nordsjælland-lejren havde set frem til umådeligt længe. Grunden var helt specielt.
Hvorfor: Fordi arenaen i Hillerød er noget ganske specielt, og atomsfæren gør noget helt særligt for spillerne, påpeger Pedersen.
-
Vi har set frem til den her kamp meget længe, fordi vi skulle spille her i Hillerød. Hillerød er jo der, hvor vi gerne vil spille håndbold. Vi vil selvfølgelig gerne spille i Helsinge og Helsingør, men her er en hel speciel atmosfære, så vi synes, bare det er fedt, at kunne give tilskuerne den oplevelse, som vi havde håbet på.
-
Vi møder et BSV-hold, der kommer med mange dygtige spillere, som har spillet slutrunder med utallige landskampe til følge. Så vi vidste godt, opgaven ville blive svær, men vi har den vigtige tro på tingene, og det er ligegyldigt, hvem vi møder, uddyber han.
Netop troen på egne evner er altafgørende for Nordsjælland-mandskabet, hvis gennemsnitsalder er markant lavere end store dele af Boxer Herreligaens resterende hold.
Har man først tro og selvtillid banket ind i håndboldhjernen, så kan pointene og spillet inde på banen pludselig vokse sig rigtig stort og godt.
-
Den her klub er ved at blive til noget, som på sigt kan blive rigtig fint, hvor vi kan få noget rigtig godt håndbold stablet på benene. Der er mange ting, som vi på den lange bane, kan gøre håndbold i Nordsjælland større og endnu bedre, konstaterer målvogteren, og afslutter:
-
Det handler om at få to point hver gang. Vi må ikke blive kyst over, at det er Nikolaj Øris, Mads Christiansen og Michael V. Knudsen, vi møder. Det handler om, at vi gå ind til kampen, som enhver anden og vil have to point.
Choksejren på 30-26 var Nordsjællands anden sejr i træk. I fredagens brag mod Ribe-Esbjerg returnerede Ian Marko Fogs tropper hjem til det sjællandske med en overraskende 20-27-sejr i bagagen.
Dét bringer ligaoprykkerne op på en foreløbig 12. plads, blot fire point efter SønderjysKE på femtepladsen med ti point.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk







