Nordsjælland driller på ny jyderne: Snyder Ribe-Esbjerg fra sejr i sidste sekund

Af: Nikolaj Jensen
Stolperne og marginalerne var på Nordsjællands side, da ligaoprykkerne på hjemmebane i sidste sekund reducerede til slutresultatet 27-27 mod Ribe-Esbjerg, der fortsat ikke har vundet en ligakamp siden den 27. september.
HELSINGØR: Først var det stolpe ud og så var det stolpe ind for Nordsjælland Håndbold, der i drama-opgørets sidste sekund mod Ribe-Esbjerg sikrede sig det ene point.
I kampens allersidste minut fik gæsternes Rasmus Nielsen bragt Ribe-Esbjerg foran med 26-27 på straffekast og styrede vestjyderne mod deres første ligasejr i fem kampe.
Men Nordsjælland ville det anderledes og med hjælp fra stolperne, fik Jesper Dahl fra højre fløj-positionen banket kampens sidste scoring i netmaskerne til slutresultatet 27-27.
Ét enkelt point skilte inden og efter aftenens sene ligakamp Nordsjælland Håndbold fra Ribe-Esbjerg, der lå og ligger 10 og 11
Fra kampens første fløjt signalerede de to hold hurtigt, at de altså var kommet for at lave mål. Mange mål. Haluret kunne knapt følge med de første syv minutter, hvor Nordsjælland nettede fem gange mod Ribe-Esbjergs tre mål.
Herfra fulgtes de to hold, der ligger lige uden for slutspilsperiferien, pænt ad i løbet af første halvleg, hvor ingen for stak faretruende af sted. Dog lå føringerne hele tiden på Nordsjælland-hænder.
Gæsternes Jacob Holm viste i kampens indledning, hvorfor han lige nu er en af fremtidens kræfter på det danske herrelandshold.
Han gav det nordsjællandske håndboldpublikum sublime smagsprøver på, hvorfor han, inden aftenens kamp, havde tyret sig op på topscorerlistens andenplads.
Den 22-årige bagspiller agerede nærmest enmandshær angrebsmæssigt, hvor han både med gennembrud og skude ude fra distancen skød hul på Nordsjællands keeper Mike Jensen. Jacob Holm havde således sidste hånd på fem ud af Ribe-Esbjergs første syv mål et kvarter inde i opgøret.
Men hjemmeholdet kunne i den grad også finde ud af at tyre læderet ind bag Tim Winkler, der flere gange var prisgivet overfor Johan Meklenborg og Nicolai Pedersen, der fyrede det ene missil ind efter det andet.
Men Ribe-Esbjergs uundgåelige rutine havde også noget, at skulle have sagt.
Finurlige Lukas Karlsson kunne med sin fjerde scoring, for første gang, bringe vestjyderne i front efter flere ihærdige og forgæves forsøg. Men føringens lune, på 12-13 små 23 minutter inde i første halvleg, skulle vise sig at være en ganske kort fornøjelse.
Den første vestjyske føring havde ikke ligefrem en positiv effekt på Ribe-Esbjerg, der simpelthen ikke scorede mere i første halvleg.
De resterende håndfuld minutter udnyttede Nordsjælland til at æde sig ind på føringen og endda bringe sig i front med 16-13.
Spændingen forsvandt aldrig
Nordsjælland fik tidligt efter pausen en dobbeltudvisning på et tidspunkt, hvor Ribe-Esbjerg havde kæmpet sig op på 19-18.
Hjemmeholdet slap dog billigt fra den dobbelte undertalsperiode, men kunne ikke dæmme op for venstre fløjen Lasse Nikolajsen, der i vestjydernes tre angreb omsatte alle sine chancer til mål og gjorde det fra 19-18 til 20-21.
Jævnbyrdigheden ville dog ikke slippe sit tag i kampen, og drømmen om de to point lå hele tiden og skiftede hænder.
59 minutter inde i kampen var stillingen således stadig helt lige med 26 scoringer til hver. Samtlige tilskuere i Helsingør Hallen sad nok tilbage med følelsen af overhovedet ikke at ane, hvilken vej det ville gå.
Det kunne lige så vel ende uden vinder, som Nordsjælland og Ribe-Esbjerg kunne tage sejren.
Sukket var stort, da Rasmus Nielsen omsatte straffekast-chancen til mål, men jublen små 29 sekunder og en timeout senere var en sejr værdigt. der snød Ribe-Esbjerg i sidste sekund og kunne juble som havde de vundet kampen. Det var nok også den følelse der ramte Iran Marko Fog og co,
Nikolaj Jensen
nikolaj.jensen@tv3sport.dk






