Lindberg har håndboldfremtiden på plads

Af: Ritzau
Den danske EM-fløjprofil Hans Lindberg har skrevet under på kontrakt med bundesligaklubben Füsche Berlin gældende frem til sommeren 2019.
Hovedstadsklubben kunne tirsdag meddele, at man har hentet Hans Lindberg fra konkursramte HSV Hamburg.
34-årige Hans Lindberg har været meget påvirket af hele den økonomiske situation med Hamburg, men nu ser han frem til nye udfordringer.
-
Jeg glæder mig utrolig meget. Vi har haft en god dialog hele vejen igennem, og jeg ser frem til at blive en del af Füsche Berlins stærke mandskab, fortæller landsholdsprofilen til klubbens hjemmeside.
-
Jeg har spillet ni år i Tyskland, så jeg kender Bundesligaen godt. Så det er fedt, at jeg stadig kan forblive i verdens stærkeste liga, påpeger han.
Siden 2007 har Hans Lindberg været en del af HSV Hamburg-projektet, hvor han i 2013 strøg til tops i Champions League.
Men når han vender hjem fra EM-turneringen i Polen, venter der ham en ny hverdag i Füsche Berlin.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk



