Leslie henter spansk profil til Rusland

Af: Ritzau
29-årige Macarena Aguilar og Jan Leslie genforenes til næste sæson, når den spanske landsholdsspiller skifter til russiske Rostov Don.
De forsvarende Champions League-mestre fra Györi Handball mister til den kommende sæson en håndfuld internationale topspillere fra allerøverste håndboldhylde.
Heriblandt spanske Macarena Aguilar der fortsætter karrieren i russisk håndbold. Det bekræfter klubben på deres hjemmeside.
Det er ikke første gang, at Aguilar og Leslie har arbejdet sammen. Fra 2012 til 2014 tørnede Aguilar ud for danske Randers HK, og her var Jan Leslie styrmand i den kronjyske ligaklub.
Efter en enkelt sæson genforenes de to så i et nyt samarbejde.
I første omgang lyder samarbejdet på to sæsoner i Rostov Don.
Arkivfoto.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk








