Brasiliansk verdensstjerne forlænger med Györ

Af: Ritzau
Den brasilienske profil Eduarda Amorim skal fortsat tørne ud for ungarske Györ.
Verdensmesteren fra 2013 Eduarda Amorim har forlænget kontrakten med den ungarske storklub Györ for de næste tre sæsoner.
Den 29-årige bagspiller har tørnet ud i den 11-dobbelte ungarske mesterskabsklub siden 2009, og nu har Eduarda Amorim forlænget aftalen helt frem til sommeren 2019.
Verdens bedste håndboldspiller anno 2014 glæder sig over fortsat at kunne slå sine folder i Györ, hvor hun for næste sæson blandt andre bliver holdkammerat med den norske landsholdsback Nora Mørk.
-
Jeg er virkelig stolt spille i Györ. Det er en stort for mig at spille på et af Europas allerbedste hold, fortæller Amorim til klubbens hjemmeside.
-
Det er en stor motivation for mig at spille for en klub, der har en chance for at vinde den største turnering, Champions League. Så jeg føler, det er den bedste beslutning for mig at blive, understreger hun.
Eduarda Amorim har i sin tid i Györ blandt andet vundet Champions League-titlen to gange samt det ungarske mesterskab fire gange.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk







