Gå til hovedindhold

Klubikon rykker fra GOG – smutter til udlandet

Klubikon rykker fra GOG – smutter til udlandet

Af: Ritzau

Efter fem sæsoner i den gule GOG-trøje fortsætter anfører Lars Hald håndboldtilværelsen i franske Chartres Metropole efter indeværende sæson.

En gang gul altid slår, slår Lars Hald dog fast.

Selv om han rykker de fynske GOG-teltpæle op til sommer og rykke udenlands, så er den 25-årige stregprofil overbevist om, at han langt fra har spillet sin sidste kamp i GOG-trøjen.

  • Det er et på gensyn, og ikke et farvel, for jeg ikke færdig med at kæmpe i den gule trøje.

  • Grunden til at jeg har valgt at skifte, skyldes at endnu en drøm er gået i opfyldelse, et skifte til en udenlandsk klub, fortæller Lars Hald til klubbens hjemmeside.

  • Jeg har fra dag et været rigtig glad for at være i den unikke klub, som GOG er, og jeg har altid følt, at det var fedt at komme i hallen, hvad enten det var til træning, kamp eller for at se nogle af de andre hold spille.

Det er derfor med en vis portion vemod, at Lars Hald har valgt at stoppe det igangværende samarbejde til sommer.

Fremover går en stor drøm i opfyldelse, når den fynske stregspiller for første gang i karrieren skal prøve kræfter med en udenlandsk klub.

  • Chartres Metropole Handball 28, som er en fransk klub, der på mange måder minder om GOG. En klub og by som værner om håndbold, og som gerne vil lave et nyt hold og etablere sig i den bedste franske række.

  • Det er et tilvalg af udlandet, langt mere end det er et fravalg af GOG, for der findes ikke et bedre sted i Danmark at spille end i den gule trøje, og jeg har nydt hvert minut, understreger han.

Andre gode nyheder