Kiel-chok: Ekberg ude i en måned

Af: Ritzau
Bundesligaklubben THW Kiel må undvære den stærke svenske fløj Niclas Ekberg, der er ude den næste måned grundet en lægskade.
I ondagens noget overraskende pointtab til Balingen i den tyske bundesliga, kom den svenske landsholdsprofil Niclas Ekberg galt af sted.
En skade i hans højre lægmuskel holder den 27-årige fløjprofil ude i godt og vel fire uger.
- Desværre er det her et godt billede på vores sæson. Vi har sandsynligvis haft flere skadede end raske spillere i denne sæson, siger Kiel-manager Thorsten Storm Kiel til klubbens hjemmeside.
Dermed må Niclas Ekberg kigge med fra sidelinjen, når THW Kiel i morgen, søndag, spiller den første Champions League-kamp mod FC Barcelona.
Returkampen finder sted om en uge hvor Niclas Ekberg heller ikke deltager.
I denne sæson har Niclas Ekberg scoret 169 mål i THW Kiels 44 kampe.
HUSK at du kan se adskillige storkampe fra EHF Champions League LIVE hos TV3 SPORT og Viaplay i denne weekend. Blandt andet THW Kiel mod Barcelona.
Lørdag aften har vi Paris Saint-Germain på udebane mod Zagreb fra kl. 20.25 på TV3 SPORT 1 og Viaplay.
Søndag har vi Granollers mod Bjerringbro-Silkeborg i EHF Cuppen fra kl. 17.25 på TV3 SPORT 1 og Viaplay, og det opgør efterfølges af THW Kiel mod Barcelona på samme kanaler.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk





