Gå til hovedindhold

Kæmpe KIF-bet: Profil færdig for sæsonen

Kæmpe KIF-bet: Profil færdig for sæsonen

Af: Ritzau

KIF Kolding Københavns venstrehåndsspiller, Kasper Irming, må kigge på fra skadesbænken i sæsonens sidste medaljekampe.

De forsvarende mestre fra KIF Kolding København må se bort fra et farligt våben i sæsonens sidste tre kampe, hvor der står DM-medaljer på højkant.

Kasper Irming måtte se til fra tilskuerrækkerne, da holdkammeraterne tabte det første semifinalebrag 24-23 til Bjerringbro-Silkeborg onsdag.

Men der bliver han så altså siddende fra resten af sæsonen grundet en slem skade i venstre fod, meddeler JydskeVestjysken.

30-årige Kasper Irming har derfor også spillet sin sidste kamp i KIF-trøjen for denne omgang, da han efter sommerferien skifter hjem til fødebysklubben Skanderborg Håndbold på en toårig aftale.

Andre gode nyheder