Jan Pytlick henter sin syvende spiller til Odense inden næste sæson

Af: Nikolaj Jensen
Jan Pytlick og Odense Håndbold har sikret klubbens syvende forstærkning til næste sæson.
Trine Østergaard, Kathrine Heindahl, Mie Højlund, Mette Tranborg, Stine Jørgensen og Emily Stang Sando er, uden at lyde som et halvt dansk landshold med en norsk klassekeeper iblandt, de spillere, Odense Håndbold har sikret sig til næste sæson.
Nu har de ambitiøse fynboer igen haft kuglepennen i sving og hentet en ny spiller til klubben, som tilmed bliver nummer syv på transferlisten ud fra tilgange.
Der er tale om den 23-årige venstre fløj, Freja Cohrt, som forlader Silkeborg-Voel ét år før tid, der har skrevet under på en fireårig kontrakt.
-Freja Cohrt er en spændende og ikke mindst teknisk stærk fløjspiller. Hun er hurtig, snedig og så har hun talent. Samtidig har hun fået en vis erfaring fra klubhold og ikke mindst ungdomslandsholdene. Erfaringer hun kan bruge her i klubben, siger Jan Pytlick mandag i en pressemeddelelse.
Tidligere i karrieren har Freja Cohrt, foruden Silkeborg-Voel, været forbi Randers HK og FC Midtjylland.
Freja Cohrt, der har haft sin håndboldopvækst i Odense, er med i kvindelandstræners Klavs Bruun Jørgensens 31 mands store bruttotrup.
Landsholdet er samlet fra den 13-19. marts, hvor Danmark møder OL-vicemestrene fra Frankrig, de russiske olympiske mestre og de forsvarende europa- og verdensmestre fra Norge.
Nikolaj Jensen
nikolaj.jensen@tv3sport.dk










