Gå til hovedindhold

HCM opruster med dansk fløjprofil

HCM opruster med dansk fløjprofil

Af: Ritzau

Den 34-årige Bjerringbro-Silkeborg-fløjspiller Dennis Kirkegaard har underskrevet en kontrakt med HC Midtjylland gældende for de kommende to sæsoner.

I løbet af tirsdagen kunne den midtjyske ligaklub offentliggøre, at man først havde sikret sig den tidligere tyske landsholdsstjerne Pascal Hens for det næste halvandet år.

Men oprustningen sluttede slet ikke der.

For Dennis Kirkegaard, der har spillet i Bjerringbro-Silkeborg siden 2008, skrev tirsdag også under på en kontrakt med midtjyderne.

  • Jeg har jo fulgt med i HC Midtjyllands udvikling over de seneste år. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg gerne vil være med til at bidrage til den fortsatte udvikling af klubben.

  • Jeg glæder mig til at kunne bidrage i version 2,0 af HC Midtjylland, siger Dennis Kirkegaard til klubbens hjemmeside.

Dennis Kirkegaard har tidligere spillet i GOG og Team Tvis Holstebro.

Andre gode nyheder