Gå til hovedindhold

Nordsjælland Håndbold savet over af pokalmestrene

Nordsjælland Håndbold savet over af pokalmestrene

Af: Ritzau

Bundholdet fra Nordsjælland Håndbold blev sendt retur til det sjællandske med en ordentlig 32-20-lussing i bagagen til pokalmestrene fra HC Midtjylland.

Der var ikke meget at komme efter for Nordsjælland Håndbold, der lørdag kom på en forventelig svær opgave på udebane mod HC Midtjylland.

Blot to point var der imellem de to mandskaber inden lørdagens ligabundbrag, hvor de midtjyske værter hurtigt satte sig på begivenhederne.

Pausestillingen 15-11 voksede sig blot større og større, efterhånden som anden halvleg skred frem, og hvor kræfterne blev suget ud af Nordsjælland-mandskabet.

Fire lynhurtige HC Midtjylland-scoringer efter pausen punkterede alle former for spænding.

Martin Lysdahl Hansen gjorde det til 19-11, og herfra var det blot et spørgsmål om, hvor mange mål sejrens størrelse skulle lyde på.

HC Midtjyllands Pascal Hens og Martin Lysdahl Hansen måtte dele topscorerværdigheden med hver seks mål.

Nicolai Pedersen blev Nordsjælland Håndbolds mest scorende med fem fuldtræffere.

Sejren sender Morten Sechers tropper op på 15 point, mens der nu er fire point ned til Nordsjælland Håndbold på 13. pladsen.

Andre gode nyheder