
Af: Ritzau
HC Odense skal forberede sig på en længere tur til Rumænien, mens Randers HK blot skal en smuttur til det svenske i EHF Cuppens kvartfinaler
Der blev tirsdag formiddag trukket lod i EHF Cuppens kvartfinaler, hvor to danske ligahold var at finde i bowlen.
I den ene 'danske' kvartfinale skal Randers HK op i mod Silkeborg-Voel KFUMs overkvinder Höör H65, som vandt på reglen om flest scorede udebanemål i de to dramatiske kampe mod Silkeborg-Voel.
Randers HK har hjemmebanefordel i det første opgør.
Fynske HC Odense derimod skal på en lidt længere rejse, da rumænske ASC Brasov blev trukket op ad bowlen.
Russiske Astrakhanochka møder ungarske Dunaujvarosi.
I den sidste kvartfinale bliver det er rent tysk opgør mellem TuS Metzingen og HC Leipzig.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk









