Gå til hovedindhold

Gigantisk stjerneparade på TV3 SPORT 2

Gigantisk stjerneparade på TV3 SPORT 2

Af: Ritzau

De fire bedste hold i den tyske Bundesliga tørner sammen i aften på TV3 SPORT 2. Rasmus Lauge måske i comeback for Kiel.

Den første store håndboldonsdag på TV3 SPORT byder på to kampe fra den stærke tyske Bundesliga.

Kiel mod Magdeburg og Rhein-Neckar Löwen mod Flensburg-Handewitt. To opgør der kommer til at give et godt billede af, hvor gode de store favoritter er.

Rene Toft Hansen og Kiel skal på en svær opgave i Magdeburg, som typisk er stærke på hjemmebanen.

Kiel har muligvis Rasmus Lauge med i kampen, da danskeren er udtaget til dagens trup, så spændende at se, om den danske landsholdsspiller får sæsondebut.

Jannick Green og company skal stå solidt i forsvaret, hvis en sejr mod Kiel skal hives hjem, men overraskelsen er ikke umulig.

Den anden topkamp står mellem Rhein-Neckar Löwen og Flensburg-Handewitt, hvor Niklas Landin, Mads Larsen og træner Nikolaj Jacobsen kommer på en svær opgave.

Der kommer til at være masser af danske spillere på banen, så mon ikke vi får en del danskermål at se.

Spiller for spiller så er Rhein-Neckar Löwen bedre end Flensburg, men de altafgørende dueller bliver mellem målmændene Mattias Andersson og Niklas Landin samt fløjene Uwe Gensheimer og Anders Eggert.

Hvis man bare er en lille smule forelsket i håndbold, så er det i aften, det sker. Fire af de bedste hold i verden på skærmen.

Joachim Boldsen og Rasmus Bech guider dig i gennem de to opgør fra klokken 18.55 på TV3 SPORT 2, når den første kamp mellem Kiel og Magdeburg skydes i gang.

Klokken 22.40 kan du se kamp nummer to mellem Rhein-Neckar Löwen og Flensburg-Handewitt. En kamp der bliver sendt forskudt.

Andre gode nyheder