FCM Håndbold-profil er gravid og ude for sæsonen
Af: Ritzau
Linn Blohm kommer ikke i aktion mere i denne sæson, efter at hun er kommet i lykkelige omstændigheder.
FCM Håndbold får ikke glæde af stregspilleren Linn Blohm i resten af denne sæson.
Klubben meddeler, at den 25-årige svensker er gravid og skal føde til marts næste år.
-Vi glæder os på Linn og Peters (Linn Blohms kæreste, red.) vegne.
-Det er lykkelige omstændigheder, og vi ser frem til at se hende på banen igen, når hun er klar, siger FCM-direktør Jakob Mølgaard Christensen til klubbens hjemmeside.
Linn Blohm kom i sommeren 2016 til FCM Håndbold fra TTH Holstebro.
Her nåede hun at spille i to år.
Linn Blohm var sidste år med ved OL i Rio for Sveriges landshold.
I 2014 vandt hun EM-bronze med Sverige.
/ritzau/
Se masser af fed håndbold fra EHF Champions League og Bundesligaen på Viaplay - LIGE HER.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk









