Gå til hovedindhold

Choksejr til Holland over de franske værter

Choksejr til Holland over de franske værter

Af: Ritzau

De hollandske viceverdensmestre tog et kæmpe skridt nærmere OL i Rio, da Estavana Polman og co. udklasserede Frankrig på deres egen hjemmebane med cifrene 17-24.

Målene væltede ikke ligefrem ind i det nervebetonede og højspændte opgør mellem Frankrig og Holland i den første OL-kvalifikationskamp.

Første halvlegs cifre fortalte alt om spillet for begge mandskab, som langt fra var sprudlende.

En kneben 7-9-føring kunne Holland gå til pause på.

Efter at have sundet sig i omklædningsrummet dominerede Holland anden halvleg på overlegen vis.

De franske værter kom ikke til meget i anden halvleg, og derfor var et nederlag uundgåeligt.

Team Esbjerg-backen Laura van der Heijden blev sammen med franske Siraba Dembele kampens topscorere med hver fem mål.

Hollands næste opgave mod at sikre sig en billet til legene i Brasilien er kampen mod Japan, som spilles lørdag klokken 16.45.

Frankrig møder Mouna Chebbah og Tunesien klokken 19.00.

Andre gode nyheder