Av! Flensburg taber dumme point på hjemmebane

Af: Ritzau
Noget overraskende måtte danskerklubben Flensburg Handewitt lørdag aften se sig slået med cifrene 32-33 til MT Melsungen på hjemmebanen i Flens Arena.
Sejre mod ingen ringere end THW Kiel og HSV Handball i Bundesligaen to første runder, men den imponerende start på sæsonen blev i går spoleret da Anders Eggert og co. hjemme tabte med mindst mulig margin til MT Melsungen.
Gennem hele kampen havde hjemmeholdet store problemer med at få rystet det stærke Melsungen hold af sig, der har den danske keeper Rene Villadsen på holdkortet.
Pausestillingen lød på 15-14 til Flensburg-Handewitt, der senere i opgøret udbyggede føringen til både to og tre overskydende mål.
Men fra stillingen 23-21 gik pusten fuldstændig ud af hjemmeholdet, hvis føring stille og rolig blev indhentet i takt med slutminutterne nærmede sig.
Herfra scorede Melsungen hele fem mål i træk og trak i sidste ende det længste strå. Dermed kunne Michael Roths undertippede mandskab altså føje endnu to point til tabellen.
Dermed er Melsungen fortsat ubesejret, og står ligeledes noteret for 10 point efter de første kampe i den tyske Bundesliga, men Flensburg-Handewitt fik tilskrevet sit første nederlag i denne sæson.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk







