Gå til hovedindhold

Anne Mette Hansen beroliger: Jeg er snart tilbage på banen

Anne Mette Hansen beroliger: Jeg er snart tilbage på banen
Scanpix

En muskelforstrækning i hoftebøjerne har sat Anne Mette Hansen ude af spillet. Men landsholdsprofilen forsikrer om, at hun snart er tilbage.

Af Nikolaj Jensen

Det er ikke blevet til særlig mange spilminutter for København-spilleren Anne Mette Hansen på det seneste.

Under Golden League-stævnet på dansk grund for godt en uge siden måtte den 22-årige bagspiller også overvære Danmarks tre landskampe fra sidelinjen.

Bagspilleren sad også på bænken bundet ind i tape i højre hofte under fredagens kæmpesejr over Skanderborg Håndbold, som københavnerne tævede 35-21.

-Hvis omstændighederne havde været til det, kunne jeg godt spille kampen. Det er klart, jeg gerne vil spille, fortæller Anne Mette Hansen til tv3sport.dk.

-Grunden til, man løber og træner hele tiden, er jo fordi, man gerne vil spille. Jeg kan jo desværre ikke gøre så meget. Men det var fint, jeg ikke spillede i dag (fredag red.).

Så man skal ikke frygte, at EM-deltagelsen er i fare?

-Nej, det vil jeg godt nok ikke håbe. Det er da megairriterende ikke, at kunne hjælpe sit hold og landsholdet inde på banen lige nu, men så må jeg komme med gode detaljer til spillet og komme med den gejst, jeg kan.

På onsdag trækker københavnerne atter i kamptrøjen igen, hvor de forsvarende danske mestre fra Team Esbjerg venter i en svær udebanekamp.

Men Anne Mette Hansen må vente lidt med at sætte forventningerne alt for højt til at tænke på spilletid.

-Jeg håber, jeg kommer til at spille. Det kommer også an på, hvordan træningen går her i weekenden, slutter hun.

København Håndbold rykkede med 14-målssejren op på femtepladsen i Primo Tours Ligaen.

I fredagens anden dameligakamp spillede bundholdene SK Aarhus og Ringkøbing Håndbold uafgjort 21-21.

Andre gode nyheder