Gå til hovedindhold

Emily K. Pedersen udtaget til Solheim Cup for 4. gang

Af: Casper Dalsten

Den danske golfspiller er for fjerde gang blevet udtaget for det europæiske hold til årets Solheim Cup.

Mandag blev der udtaget hold til årets Solheim Cup, og her dukkede danske Emily K. Pedersens navn op blandt spillerne på det europæiske hold.

Den 28-årige danskers navn blev præsenteret på et pressemøde i London, hvor norske Suzann Petersen, der er den europæiske Solheim Cup-kaptajn, offentliggjorde sine fire Captain's Picks, og her var Emily K. Pedersen altså i blandt.

På forhånd var otte spillere automatisk kvalificeret til det europæiske hold gennem rangliste-placeringer. 

Med udtagelsen er Emily K. Pedersen for fjerde gang med ved den prominent turnering, hvor Europa og USA dyster. Hun har tidligere deltaget i 2017, 2021 og 2023. Dermed tangerer hun golf-legendens Iben Tinnings antal Solehim Cup-deltagelser.

Årets Solheim Cup spilles i Virginia i USA fra den 13-15. september og kan naturligvis ses hos Viaplay og V Sport Golf.

Andre gode nyheder