Gå til hovedindhold

Den vildeste afgørelse? Vinder major efter vanvittigt drama

Af: Magnus Bindner Gohr

Afslutningen på Evian Championship glemmes ikke lige foreløbig.

Og især Grace Kim glemmer den aldrig.

På 18. hul i sidste runde lå hun på fjerdepladsen to slag efter den førende Jeeno Thitikul, der lignede en vinder af kvindernes anden major.

Men så strålede Grace Kim.

Hun lavede en fremragende eagle, der tvang hende selv og Thitikul ud i omspil, og her fortsatte dramaet.

På første omspilshul slog Grace Kim sit andetslag i vandet, så hun måtte tage et drop. Efterfølgende holede hun sit indspil og lavede birdie på par 5-hullet - det samme gjorde Thitikul, og så måtte de tilbage på tee-stedet og gøre det hele igen.

Grace Kim lavede her et fænomenalt andetslag, og efterfølgende holede sit eagle-putt, og så var sejren hjemme for den 24-årige australier.

Emily Pedersen blev nummer 11.

I videoen over artiklen kan du se den højdramatiske afslutning.

Magnus Bindner Gohr

magnus.gohr@viaplaygroup.com

Andre gode nyheder