Gå til hovedindhold
FodboldMalmö

Zlatan hjem til Malmö? Lufter muligt chokskifte

Zlatan hjem til Malmö? Lufter muligt chokskifte

Af: Ritzau

Zlatan Ibrahimovic forlængede ikke sin kontrakt med Paris Saint Germain, og derfor er den svenske superstjerne på jagt efter en ny arbejdsgiver. Den kan blive hans tidligere klub Malmö FF, hintede han for nylig

Zlatan Ibrahimovic har kontraktudløb med Paris Saint Germain 30. juni. Derfor er den svenske superstjerne på udkig efter en ny klub.

Flest rygter har der været om et skifte til Manchester United, men nu meldes en ny klub på banen.

Da Sverige mandag i Malmö tog imod Slovenien i en testkamp forud for EM, luftede Zlatan muligheden for et chokskifte til barndomsklubben Malmö FF.

  • Jeg elsker Malmö, og jeg ville ønske, at jeg kunne spille, sagde en lægskadet Zlatan ifølge Goal.com før kampen.

  • Jeg undskylder for, at jeg ikke spiller her i dag (I Malmö, red.), men det kommer jeg til igen. Det gør jeg. Bare vent på mig, var ordene fra Zlatan Ibrahimovic. Ord, der selvfølgelig har sat gang i rygterne om, at Zlatan pønser på at vende hjem til Malmö.

Zlatan nåede 40 førsteholdskampe for Malmö FF, inden turen gik til Ajax og senere Juventus, Inter, Barcelona, Milan og senest Paris Saint Germain.

Andre gode nyheder