Gå til hovedindhold

Zinckernagel skyder Nottingham mod toppen - se kampens fem mål her

Af: Ritzau

Philip Zinckernagel bragte Nottingham Forest foran på et afrettet et skud, da holdet slog Blackpool med 4-1.

Den engelske traditionsklub Nottingham Forest blander sig i det store felt af bejlere til Premier League.

Lørdag vandt Nottingham på udebane med 4-1 over Blackpool i den næstbedste engelske række.

Efter 10 minutter bragte gæsterne sig i front, da danske Philip Zinckernagel kom på måltavlen for femte gang i sæsonen.

Danskeren modtog bolden på kanten af feltet, og han ville tilsyneladende spille på tværs, men bolden ramte en Blackpool-forsvarer og sprang i en bue hen over hjemmeholdets målmand til 1-0.

Holdkammeraten Brennan Johnson udbyggede føringen med yderligere to scoringer før pausen, inden Sam Surridge gjorde det til 4-0 med ti minutter tilbage. Til sidst fik Blackpool pyntet på resultatet.

Med sejren rykker Nottingham Forest op på femtepladsen før lørdagens øvrige kampe i The Championship.

De to bedste hold rykker efter sæsonen direkte op i Premier League, mens holdene, der slutter fra tredje til sjettepladsen, skal kæmpe om den sidste oprykningsplads.

/ritzau/

Andre gode nyheder