Gå til hovedindhold

Ryan Reynolds får kommentatordebut på Viaplay

Ryan Reynolds får kommentatordebut på Viaplay
Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Af: Christian Winther Johansen

Når det wailsiske derby mellem Wrexham og Swansea løber af stablen fredag aften, bliver det med en helt særlig mulighed på Viaplay.

Her kan du nemlig opleve de to Hollywood-ejere af Wrexham, Ryan Reynolds og Rob McElhenny, kommentere kampen sammen i et særskilt feed på Viaplay.

Kommenteringen fra de to Hollywood-stjerner markerer, at Wrexham har været under deres ejerskab i fem år.

På den tid er de gået fra at spille i National League, Englands femtebedste række, og har taget turen helt op til Championship, hvor man er med fremme i kampen om playoff-pladserne.

Undervejs i kampen fredag aften vil Reynolds og McElhenney også få gæster i kommentatorboksen.

-Ingen af os har kommenteret nogen form for sport, og slet ikke en sport, vi i bund og grund lærte reglerne til for fem år siden. Uanset hvad bliver det endnu en uforudsigelig dag på Racecourse Ground, og vi kan ikke vente, udtaler Rob McElhenney om fredagens event.

Du kan se kampen med Reynolds og McElhenney kl. 20.55 på Viaplay.

Husk, at du kan se samtlige Championship-kampe live på Viaplay.

Andre gode nyheder