Gå til hovedindhold

FØJ: West Ham-spiller får LANG karantæne for at spytte – Se episoden

Af: Ritzau

Arthur Masuaku er blevet sendt i skammekrogen i seks kampe, efter at han lørdag spyttede på en modstander. Se episoden med spytklatten i videoen øverst.

Det blev en kostbar spytklat, som fodboldspilleren Arthur Masuaku lørdag fik sendt afsted mod en modstander i FA Cup-kampen mellem Premier League-klubben West Ham og Wigan på sidstnævntes hjemmebane.

West Ham-spilleren lod tidligt i anden halvleg sine frustrationer få frit løb mod hjemmeholdets Nick Powell.

Arthur Masuaku spyttede mod Wigan-spilleren, og det kostede ham et direkte rødt kort.

Det Engelske Fodboldforbund (FA) har mandag tildelt West Ham-spilleren seks spilledages karantæne, skriver BBC.

West Ham var bagud 0-1, da Arthur Masuaku forløb sig, og London-klubben endte med at tabe 0-2 til Wigan, der er tophold i den tredjebedste række.

Efter kampen fordømte West Ham-manager David Moyes sin spillers handling, som han kaldte "foragtelig".

Arthur Masuaku var også hurtigt ude og beklage sin opførsel på sociale medier.

Se episoden med spytklatten i videoen øverst

Hvem skal Manchester United, Chelsea og Manchester City møde i FA Cuppen?

Se med i lodtrækningen fra kl. 20:10 på TV3 SPORT og Viaplay

Klik her for at gå direkte til udsendelsen

HUSK, at du kan se Transferdeadline LIVE på TV3 SPORT og her på tv3sport.dk onsdag aften fra kl. 22.15. Se med her.


Andre gode nyheder