Watford er tilbage i Premier League efter 1-0 sejr over Millwall
Af: Web
Bare 9 måneder efter at Watford officielt rykkede ned i Championship har klubben nu sikret sig oprykning med en 1-0 sejr over Millwall lørdag.
Efter Championship-runden lørdag eftermiddag er det sikkert og vist: Watford skal spille Premier League i næste sæson.
Et enkelt mål, sat ind af Ismaila Sarr på straffespark, blev det til mod Millwall, hvilket er nok til at sikre oprykningen med to runder tilbage.
Danske Philip Zinckernagel sad på bænken hele kampen for Watford. Han har fået spilletid i 18 kampe i Championship siden skiftet fra Bodø/Glimt i januar.
Hvis Norwich taber point i de sidste to kampe er det stadig muligt for Watford at tage Championship-titlen.
Watford skal dermed spille klubbens ottende Premier League-sæson i historien efter sommeren.
Se Watfords scoring mod Millwall og fejringen af oprykningen til den bedste engelske række i videoen herover.











