Gå til hovedindhold

Dansker sikrer point med mål i tillægstiden - se det her

Af: Magnus Bindner Gohr

Mileta Rajovic blev den store helt for Watford i weekenden.

Danske Mileta Rajovic startede på bænken, men han endte med at blive den afgørende faktor i lørdagens opgør mod Millwall for sin klub Watford.

Angriberen kunne se sin 19-årige colombianske holdkammerat Yaser Asprilla bringe Watford i front efter blot syv minutter. Få minutter senere blev hjemmepublikummets jubel dog standset af et udlignende mål af Millwalls Zian Flemming.

Mileta Rajovic blev skiftet efter en times spil i jagten på et føringsmål. Det blev dog i stedet gæsterne fra Millwall, der bragte sig i front fem minutter før tid, da Wes Harding gjorde det til 2-1.

Dybt inde i dommerens tillægstid var det dog igen hjemmeholdets tur til at juble - og nu med Mileta Rajovic i fokus. Danskeren dukkede op inde i feltet og kunne heade et perfekt slået indlæg i kassen og bringe Watford på 2-2.

Mileta Rajovic står noteret for fire scoringer i 11 kampe for Watford siden skiftet i sommer.

Se alle målene - inklusive Rajovic' afgørende scoring - i videoen over artiklen.

Magnus Bindner Gohr

magnus.gohr@viaplaygroup.com

Andre gode nyheder