Gå til hovedindhold

Vildt! Her er Bayerns løn-tilbud til Martin Ødegaard

Vildt! Her er Bayerns løn-tilbud til Martin Ødegaard

Af: Ritzau

Martin Ødegaard kommer til at tjene store penge, hvis han skriver kontrakt med Bayern München.

Det norske stortalent Martin Ødegaard er henover efteråret blev sat i forbindelse med et væld af store europæiske klubber, men den seneste tids historier har tydet på, at den 16-årige nordmand er tæt på en aftale med Bayern München.

I den forbindelse skriver Marca, at den sydtyske storklub er klar med en klækkelig løn til den 16-årige nordmand, der næppe behøver at supplere lommepengene med en avisrute, hvis han skifter til Säbener Strasse.

Ifølge avisens oplysninger er Bayern München parat til at tilbyde Martin Ødegaard en fem-årig kontrakt med en årlig gage på 7,5 millioner kroner i det første år, mens lønnen derefter stiger og ender med cirka 18,5 millioner kroner i det sidste år.

Martin Ødegaard har gennem det sidste år været til prøvetræning i blandt andre Liverpool, Manchester United, Real Madrid og Bayern München, og det forventes, at han tager en beslutning om sin klubmæssige fremtid i løbet af den næste måneds tid.

Ødegaard er i øjeblikket på kontrakt i den norske klub Strømsgodset, hvor han trænes under den tidligere Superliga-angriber David Nielsen.

HUSK at der er masser af underholdende læsning i TV3 SPORTs nye e-magasin 'Jul i Premier League'.

Andre gode nyheder