Gå til hovedindhold

Vildt: FIFA-hackere snød for 125 mio. kroner

Vildt: FIFA-hackere snød for 125 mio. kroner

Millionsnyd i FIFA-spillet kan nu blive en rigtig dyr affære for en gruppe hackere.

En gruppe hackere er nu havnet i en retssag i Texas, efter at de angiveligt har snydt EA Sports, der er firmaet blandt det populære FIFA-spil, for mere end 100 millioner kroner.

Ifølge kotaku.com har en gruppe bestående af Anthony Clark, Nicholas Castellucci, Ricky Miller og Eaton Zvear angiveligt hacket sig til FIFA-coins, der normalt kun kan købes eller anskaffes ved at spille kampe og sælge spillere i det populære underholdningsspil, for herefter at have solgt dem videre på det sorte marked for op imod 125 millioner kroner.

Gruppen af hackere er mistænkt for at have fremstillet en software, der har sendt falske informationer om tusindvis af spillede kampe til EA Sports´ servere, og herefter har de så fået FIFA-coins i læssevis den anden vej.

Ifølge anklagen fra FBI skulle de mange FIFA-coins herefter være blevet solgt på det sorte marked i Kina og Europa.

Hvis hackerne bliver dømt skyldige i sagen, kan det koste en fængselsstraf på op imod 20 år.

Se AaB-FC København direkte på TV3+ og Viaplay fra fredag kl. 19.30.

GÅ VIDERE TIL VIAPLAY HER.

Andre gode nyheder