Gå til hovedindhold

- Vi får et af nordens største forsvarstalenter

- Vi får et af nordens største forsvarstalenter

Af: Ritzau

FC København har fået fat i en særdeles lovende spiller, melder manager Ståle Solbakken ovenpå købet af Ludwig Augustinsson fra IFK Göteborg.

Fredag aften bekræftede FC København i en pressemeddelelse, at man henter den 20-årige venstreback Ludwig Augustinsson fra IFK Göteborg pr. 1. januar 2015.

Og klubbens manager, norske Ståle Solbakken, lover fansene, at der er noget at se frem til fra den unge svenskers side.

  • Vi er meget tilfredse med, at denne handel nu er faldet på plads, og at tidsplanen i den ser ud, som den gør. I Ludwig får vi en af de største forsvarstalenter i Norden til FCK, understreger Ståle Solbakken således i meddelelsen.

  • Han har allerede nu et højt niveau og er den type back, som vi er blevet vant til at se i PARKEN med stor offensiv lyst og kvalitet, forklarer FCK-manageren.

  • Samtidigt har han en alder, hvor han stadig kan forbedre sig meget. Og netop derfor er det en god ting for begge parter, at vi nu har den fælles fremtid på plads.

  • Men Ludwig kan udvikle sig videre med stort ansvar og meget spilletid i Göteborg det næste halve år, hvor vi i Pierre Bengtsson har en meget stabil spiller på pladsen i FCK, siger manager Ståle Solbakken.

Ludwig Augustinsson har underskrevet en kontrakt på fire et halvt år med FC København.

Andre gode nyheder