Vetter fik hjernerystelse efter voldsom aktion - Se episoden her
Jacob Vetter måtte udgå med en hjernerystelse efter en meget voldsom aktion i tirsdagens bundopgør i 1. Division.
Jacob Vetter fik en meget hård medfart i mandagens opgør i 1. Division mellem Hobro og Skive.
Midtvejs i første halvleg blev Vetter udsat for en meget voldsom hovedtackling af hjemmeholdets Alexander Baun, og få minutter senere måtte en groggy Skive-back lade sig udskifte.
-Jeg var ved fuld bevidsthed. Jeg kunne godt mærke det, men havde det egentlig okay efter slaget, siger Jacob Vetter, da TV3 SPORT fanger ham dagen derpå.
Efterfølgende blev Jacob Vetter kørt på hospitalet for at blive grundigt undersøgt.
-Ja, jeg var igennem det hele på hospitalet i Viborg, så det var egentlig fint. Jeg var lidt groggy og hørte ikke lige det hele, men de sagde, at det var en hjernerystelse, lyder det fra forsvarsspilleren.
For Skive, der ligger sidst i 1. Division, resterer der tre kampe, men det er endnu usikkert, hvornår Vetter er klar igen.
-Jeg ved det ikke. Nu skal jeg foreløbig tage det roligt og blive rask igen, slutter han.
Du kan se episoden med Jacob Vetter og Alexander Baun i videoen herover.
Se 1. Divisions-braget mellem de to nykårede oprykkere Viborg og Silkeborg. Det er direkte på Viaplay og TV3 SPORT fra i aften kl. 18.30.
Christian Nielsen
christian.nielsen@viasat.dk









