Verdens hurtigste straffespark? Målmand dummer sig totalt efter bare fire sekunder!
Af: Christian Winther Johansen
Vi har netop været vidne til det, der muligvis kan være det hurtigst begåede straffespark nogensinde.
I VM-kvalifikationskampen mellem Tanzania og Madagascar smed Tanzania en lang bold fremad efter kickoff. Den endte med at snyde forsvaret, og så formåede Madagaskars målmand Melvia Adrien at løbe direkte ind i angriberen.
Uret når akkurat at vise fire sekunder, da straffesparket bliver begået, og det kan meget vel være en verdensrekord.
Lidt hurtig research viser, at et straffespark blev begået efter seks sekunder i en kamp mellem Chester FC og Witton Albion i FA Trophy i 2016.
Se klippet øverst i artiklen - og se kampen mellem Tanzania og Madagaskar lige nu på Viaplay.
Christian Winther Johansen
christian.winther.johansen@nentgroup.com





