Joachim Andersen, der afsonede karantæne i Danmarks kamp mod Nordmakedonien, er tilbage i startopstillingen til tirsdagens knald eller fald-kamp på udebane mod Tjekkiet.
Han erstatter Christian Nørgaard. Det er Danmarks eneste ændring i forhold til kampen i torsdags.
Mads Hermansen får genvalg mellem stængerne, mens Andersen glider ind i en firebackkæde med Victor Nelsson, Joakim Mæhle og Alexander Bah.
Midtbanen udgøres igen af Morten Hjulmand, Pierre-Emile Højbjerg og Victor Froholdt, mens Gustav Isaksen, Rasmus Højlund og Mikkel Damsgaard spiller helt i front.
Der er kampstart 20.45.
I videoen giver Viaplays Tobias Faxøe seneste nyt fra Prag.
Målmand: Mads Hermansen.
Forsvar: Alexander Bah, Joachim Andersen, Victor Nelsson, Joakim Mæhle.
Midtbane: Pierre-Emile Højbjerg, Morten Hjulmand, Victor Froholdt.
Angreb: Gustav Isaksen, Rasmus Højlund, Mikkel Damsgaard.
Rasmus Vestergaard
Rasmus.Vestergaard@viaplaygroup.com







