Gå til hovedindhold

Valencia jagter Halilovic - Barca vil have klausul

Valencia jagter Halilovic - Barca vil have klausul

Af: Ritzau

Valencia er klar til at gå efter Alen Halilovic, som i øjeblikket er udlejet fra Barcelona til Sporting Gijon, til sommer.

Alen Halilovic har imponeret i Primera Division hos bundholdet Sporting Gijon i denne sæson, og Barcelona står nu overfor at skulle træffe en beslutning omkring kroaten.

I hvert fald har Valencia forsøgt at indlede forhandlinger med Barcelona i håb om, at det vil lykkes at købe Alen Halilovic denne sommer.

Det rapporterer Sport.

Ifølge avisen har der været samtaler mellem de to klubber, og Barcelona har fra begyndelsen gjort det klart for Valencia, at enhver aftale mellem de to klubber skal indeholde en tilbagekøbsklausul på kroaten.

Alen Halilovic har tidligere meldt ud, at han foretrækker at prøve sig selv af hos Barcelona i den kommende sæson.

Den 19-årige midtbanespiller kom til Camp Nou fra Dinamo Zagreb i 2014. Han har indtil videre blot optrådt en enkelt gang for storklubben.

Det er blevet til otte A-landskampe for Kroatien.

Andre gode nyheder