Gå til hovedindhold

Messi vinder injuriesag - donerer til velgørenhed

Messi vinder injuriesag - donerer til velgørenhed

Af: Ritzau

Lionel Messi har vundet en sag om injurier mod spansk avis og har straks doneret pengene til Læger Uden Grænser.

I 2014 skrev den spanske avis La Razon en artikel, som var særdeles kritisk mod Lionel Messi ovenpå Argentinas nederlag til Tyskland i VM-finalen.

Faktisk var den så kritisk, at Lionel Messi nu har en spansk domstols ord for, at der var tale om injurier. Det rapporterer Marca.

Artiklen kritiserede ifølge Marca Lionel Messis rolle på det argentinske landshold, men holdningerne blev af domstolen vurderet til at være æreskrænkende og ud over det, der tillades den journalistiske frihed, som Marca formulerer det.

La Razon, som i sit forsvar mente, at der var tale om opinion, er derfor nu blevet idømt en bøde på 64.570,79 euro - cirka 480.000 danske kroner - til Lionel Messi.

De penge har Lionel Messi ifølge Marca valgt at donere til den velgørende organisation Læger Uden Grænser.

HUSK at du kan se Lionel Messi og alle de andre argentinske stjerner i aktion i nattens brag mellem Argentina og Chile ved Copa America.

Det foregår LIVE og helt EKSKLUSIVT på Viaplay fra kl. 03.55.

KLIK HER for at gå direkte til Copa America på Viaplay

Andre gode nyheder