Gå til hovedindhold

Tre på stribe: Her skriver stjernekeeperen Alisson Becker sig i historiebøgerne

Af: Jonas Helmy

Brasiliens målmand blev kåret til Turneringens Målmand efter Copa America-finalesejren på 3-1 over Peru.

Alisson Becker blev passeret på straffespark af Jose Paolo Guerrero i Copa America-finalen.

Det var første og eneste gang i turneringen, han måtte pille læderet ud af nettet for Brasilien.

Faktisk var det første gang siden d. 4. maj, da Liverpool slog Newcastle, at der var blevet scoret på ham.

Den 26-årige Liverpool-keeper har haft en formidabel sæson, og med den personlige hæder som Turneringens Målmand i Copa America kunne han også skrive et nyt kapitel i historiebøgerne.

For det er aldrig sket før, at en målmand har vundet keeperens personlige hæder i tre store turneringer på en og samme sæson.

Alisson Becker blev både kåret til Årets Målmand i Premier League og i Champions League – og i går blev det så til alle gode gange tre, da han også tog prisen i Copa America.

Se ham modtage prisen i videoen øverst

Andre gode nyheder