TRANSFERNYT: Balotelli på vej til tyrkisk topklub

Af: Web
Mario Balotelli er tæt på et skifte til tyrkiske Besiktas, fortæller hans agent.
Mario Balotelli er hverken ønsket i sin klub Liverpool eller Milan, hvortil han har været udlejet i denne sæson, og det åbner nu op for et skifte til tyrkisk fodbold.
Mino Raiola, der har været italienerens agent siden 2010, fortæller, at Balotelli er på vej til Besiktas.
-Jeg tilbød Mario til Besiktas, og jeg venter på deres svar, siger Raiola til sporx.com.
-Men jeg er ret sikker på, at det er en transfer, der går igennem, da deres præsident allerede har forsikret mig tidligere, at de ville gøre alt for at hente ham.
Balotelli har langt fra været i målform i de seneste sæsoner, og han har hverken imponeret i Liverpool eller på det seneste lejeophold i Milano, og derfor blev han heller ikke udtaget til EM af Antonio Conte.
Dermed kan Balotelli holde lidt sommerferie, inden det formentlig går løs i Tyrkiet.











