TRAGISK! Bundesliga-spillers familiemedlem dør under kamp
Af: Web
Hele Bundesligaen er ramt af en stor tragedie.
Fredag aften tørnede Bayern München sammen med Paderborn på Allianz Arena, som hjemmeholdet vandt 3-2.
Alt imens Paderborn-angriberen Streli Mamba deltog i ligakampen, kæmpede hans kun 14 måneder gamle niece for livet på tribunen.
Paderborn skriver på sin hjemmeside, at den lille pige endte med at kollapse.
-Efter flere genoplivningsforsøg blev pigen med ambulance bragt til hospitalet, hvor hendes liv til sidst ikke kunne reddes,' skriver Paderborn på sin hjemmeside.
Det lyder videre, at hele klubben 'er rystet og udtrykker den dybeste medfølelse til familien'.
Det samme giver Bayern München udtryk for på Twitter:
-Hele FC Bayern er dybt rystet og udtrykker den dybeste sympati med pigens familie, skriver Bayern München på Twitter.











