Af: Ritzau
Denis Vavro og et medlem af staben hos Slovakiet er testet positive for corona, bekræfter holdets træner.
EM's gruppe E har indtil videre været centrum for de coronatilfælde, der har været under slutrunden.
Spanien og Sverige har begge været ramt, og nu melder også Slovakiet om virus i truppen.
Det drejer sig om den tidligere FC København-spiller Denis Vavro og et medlem af staben, oplyser holdets træner, Stefan Tarkovic, på et pressemøde torsdag.
Slovakiet møder uden Vavro fredag Sverige i sin anden gruppekamp. Mandag slog det slovakiske hold overraskende Polen med 2-1 i sin første kamp.
/ritzau/
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










