Gå til hovedindhold

Tidligere belgisk landstræner skal træne Portugal

Af: Ritzau

Roberto Martínez, der netop er stoppet som Belgiens landstræner, skal stå i spidsen for Portugal.

Den tidligere landstræner for Belgien Roberto Martinez er udpeget som ny landstræner for Portugal.

Det oplyser Portugals Fodboldforbund på et pressemøde mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Martinez har stået i spidsen for Belgien de seneste seks år, men efter det skuffende VM i Qatar, hvor Belgien røg ud allerede efter gruppespillet, trådte han tilbage.

Portugals landstræner ved VM, Fernando Santos, stoppede ligeledes efter slutrunden, og dermed opstod der plads til Martinez.

Den 49-årige spanier har tidligere i karrieren også været klubtræner for Wigan og Everton.

/ritzau/

Andre gode nyheder