Sviatchenko: Brendan Rodgers minder om Riddersholm
TV3 SPORT har besøgt Erik Sviatchenko i Glasgow, og hos Celtic er forsvarsspilleren faldet rigtig godt til under manager Brendan Rodgers.
Da Daniel Agger spillede under Brendan Rodgers i Liverpool, var der flere gange historier fremme om, at danskeren ikke havde den store kommunikation med manager Brendan Rodgers, og efterfølgende har Agger også selv løftet sløret for, at kommunikationen mellem ham og Rodgers mod slutningen af Liverpool-tiden kunne ligge på et lille sted.
Nu er Brendan Rodgers manager i Celtic, hvor han blandt andet er chef for danske Erik Sviatchenko, der er begejstret for den tidligere Liverpool-manager.
Sviatchenko kan ikke genkende det billede, som danske medier gav af Rodgers under Aggers tid i Liverpool, og landsholdsspilleren sammenligner sågar nordireren med sin tidligere træner i FC Midtjylland, Glen Riddersholm.
I videoen herover kan du høre Sviatchenko fortælle om sit forhold til Brendan Rodgers, og så kan du møde Sviatchenko i et større interview i Onside på søndag.
Se Onside på TV3+ og Viaplay fra på søndag kl. 20.00.
Christian Nielsen
christian.nielsen@viasat.dk










