Gå til hovedindhold

Efter 17 mål i denne sæson: Liverpool klar til at smide £20m for Celtic-wonderkid

Af: Peter Schulz

Liverpool er klar med store penge for brandvarmt Celtic-talent, rapporterer skotsk medie.

Liverpool forbereder et januar-bud på Celtic-stjernen Moussa Dembele, der har fået en blændende start på livet i skotsk fodbold.

Det rapporterer Glasgow Live.

Ifølge mediet planlægger Liverpool et bud til en værdi på op imod £20m. Deraf er det angiveligt Liverpools plan at betale halvdelen med det samme og resten i forskellige præstationsbaserede tillæg.

Liverpools manager Jürgen Klopp har angiveligt sendt talentspejdere til fem Celtic-kampe og har åbenbart fået meget positive rapporter tilbage om den 20-årige franske angriber.

Moussa Dembele, der kom til Celtic fra Fulham på en fri transfer i sommer, har da også foreløbigt nettet 17 gange i sine 27 kampe for den skotske storklub.

Samtidig er Liverpool ifølge websitet klar til at firedoble Moussa Dembeles løn til omkring £60,000 om ugen.

Hos Liverpool kan man i januar se frem til at miste Sadio Mané i en periode på grund af angriberens deltagelse i African Cup of Nations for Senegal.

Du kan se Moussa Dembele score for Celtic i Champions League mod Manchester City i videoplayeren ovenfor.

Andre gode nyheder