Stoke City tæt på redning i the Championship efter ultravigtig sejr
Af: Peter Schulz
En vanskelig sæson for Stoke City ser ud til at ende med, at man undgår nedrykning.
Stoke City vandt således søndag på hjemmebane med 2-0 over Birmingham City efter scoringer af Danny Batth og Sam Clucas.
Det resultat sender Stoke City op på 49 point, og dermed er der fire point ned til Hull City på den anden side af nedrykningsstregen.
Der resterer tre spillerunder af sæsonen.
I toppen vandt Leeds United med 1-0 på en sen, sen scoring af Pablo Hernandez ude mod Swansea City, og det betyder, at Leeds United nu er fire point fra oprykning Premier League.
Det skyldes i sagens natur, at Brentford på tredjepladsen maksimalt kan nå 87 point men har bedre målscore end Leeds, der lige nu har 84.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










